mandag den 22. oktober 2012

Braiserede svinekæber i mørk øl

4-5 personer

2 kg. afpudsede svinekæber
3 rødløg i kvarte stykker
3 alm. løg i kvarte stykker
6 gulerødder i halve stykker
4 persillerødder i halve stykker
1 fennikel i mindre stykker
3 laubærblade
1 liter mørk øl
1/2 l æblejuice
1/2 bundt frisk timian
havsalt og friskkværnet peber
smør
1-2 boullionterning

  1. Få slagterne til at fjerne fedt og sener fra kæberne, så de er klar til brug. Krydr kødet med salt og friskkværnet peber og brun dem i en stor gryde med smør.
  2. Når kødet er brunet af, kommes grønsagerne i og brunes med.
  3. Kom øl, æblejuice, timian, laubærblade og boullion i, og kom låg på gryden og lad det simre i 11/2-2 timer.
  4. Når kødet er færdigt og mørt, så tag det op af væsken og dæk det til, så det ikke bliver koldt.
  5. Fjern laubærblade og timian og blend væsken med en stavblender til en ensartet masse. Lad det koge op med noget maizena og evt. lidt fløde, og du har en fantastisk sauce.