6 dl. kold vand
10 g. gær
3 dl. surdej
900 g. hvedemel
150 g. groft speltmel
150 g. halvsigtet mel
25 g salt
Hævekurv til 2 kg.
- Kom vandet i en skål og rør gær og surdej i. Rør melet i væsken og ælt det hele godt sammen i ca. 12-15 minutter, til dejen er godt smididg.
- Kom dejen op i en skål, hvor der er plads til dejen kan hæve, smurt med rapsolie. Dæk skålen med film og kom den i køleskabet i 24 timer.
- Vend dejen ud på et bord drysset med mel og form dejen rundt. Kom den i en hævekurv der er drysset med mel. Dæk kurven med et viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted i 3 timer. Hvis du ikke har en hævekurv så lad dejen blive i skålen og tag ikke dejen ud på et bord men lad den hæve i skålen i stedet for.
- Tænd ovnen på 220 grader og lad bageplade/bagesten blive varm i ovnen. Vend forsigtigt dejen ud på pladen der er drysset med mel og bag den i 35 minutter.
- Køl brødet af på en bagerist.
Dette brød holder sig lækkert i flere dage, og når det bliver lidt tørt, bliver det lækkert igen ved at riste det.