mandag den 8. august 2011

Rabarber-Appelsin-Ingefærmarmelade

1200g rabarber fra Vivi´s have
3 stk. appelsiner, både appelsinsaft og revet appelsinskal
550g sukker
60-100g revet ingefær
2 tsk. rød Mellatin

1. Rens rabarberne og skær dem i små skiver. Flæk evt. de store rabarber på midten, så de ikke er for store.
2. Put rabarber i en gryde lag på lag med 500g. sukker. Rabarberne væsker meget, så tilføj derfor ingen vand.
3. Riv ingefær og appelsinskal ned i gryden.
4. Tilføj appelsinsaften fra de 3 appelsiner i gryden og tænd kogepladen og kog det i 20 min. Mas rabarberstykkerne med grydeskeen, så stykkerne bliver mindre og flade.
5. Bland melatin med 50 g. sukker og kog yderlig et par min.
6. Skyld glas i kogende vand og skyld dem derefter i Atamon.
7. Kom marmeladen på glas og luk glassene med det samme.

Tak til Vivi for de dejlige rabarber....